Ordet woke er et identitetspolitisk og aktivistisk begreb, som betegner en oplevet social, køns- eller racemæssig uretfærdighed.
wokeness, wokeisme
Wokeness, eller det at være woke, signalerer en social bevidsthed og en politisk opmærksomhed på bestemte samfundsgruppers privilegier og undertrykkelse af andre grupper.
Woke er et identitetspolitisk begreb og et kulturfænomen, som stammer fra USA. Selve ordet kommer fra det afroamerikanske udtryk ’stay woke’, som er et slangudtryk for ’stay awake’, dvs. det at være vågen, i betydningen at være politisk engageret og bevidst om racisme, undertrykkelse og diskrimination.
Begrebet opstod i 1950-60’erne i takt med borgerrettighedsbevægelsens fremmarch, hvor den afroamerikanske befolkning protesterede mod den implicitte og eksplicitte racisme og forskelsbehandling, som de oplevede i det amerikanske samfund.
I 2010’erne blev begrebet mere almindeligt i popkulturen hos afroamerikanske kunstnere og musikere, hvor det bl.a. begyndte at optræde hyppigt i sangtekster.
Siden 2014 har begrebet fået en yderligere aktivistisk drejning og er blevet knyttet til Black Lives Matter-bevægelsen, som startede efter en række episoder med politivold mod afroamerikanske borgere. Bevægelsen har taget begrebet til sig, bl.a. i form af hashtagget #staywoke på Twitter.
Det er især den yngre internetgeneration, den såkaldte generation Z, der har været inspireret af begrebet og bruger det som synonym for det at være social bevidst og det at ville bevidstgøre samfundet om mænds, hvides og heteroseksuelles privilegier. Unge internetaktivister ønsker at gøre op med det de opfatter som en strukturel racisme, der finder sted i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i populærkulturen og samfundet i øvrigt.
I årene 2016-17 har begrebet undergået en forandring, hvor det dels er blevet mere aktivistisk i takt med Black Lives Matter-bevægelsens brug af det, dels er blevet noget udvandet, fordi begrebet er blevet mainstream i den yngre generation. Hermed er den oprindelige betydning ved at gå tabt. Begrebet er desuden blevet kommercialiseret, idet det bruges hyppigt i marketingsstrategier til lancering af bestemte trends eller produkter og i populærkulturen. Det optræder desuden hyppigt i memes, hvor det primært bruges med en ironisk undertone.
I de seneste år er der blevet rejst tvivl om spørgsmålet om privilegier. Eksempelvis om woke-bevægelsens kønsdimension stadig giver mening i vestlige samfund, hvor hvide, heteroseksuelle kvinder har fået mere indflydelse.
I starten af 2020'erne er der for alvor opstået en modbølge til woke-kulturen, som kritiserer hvad der opfattes som en politisk korrekthed. Den politiske korrekthed bruges ifølge kritikerne til at dømme om, hvad der må siges offentligt og hvem der kan tillade sig at ytre sig om spørgsmål om race, identitet og magt. Mange kritikere af woke-bevægelsen udtrykker desuden bekymring for den såkaldte ’cancel-kultur’ eller krænkelseskultur, som man mener følger i kølvandet på woke-bølgen. Fænomener såsom nedrivning af statuer eller fjernelse af bestemte tekster og ord fra læreplaner på uddannelsesinstitutioner fremhæves af woke-modstandere ofte som eksempler på, at woke-bølgen er gået for vidt.
Omvendt udtrykker mange debattører også en kritik af brugen af ordet woke i den offentlige debat. Ordet indgår i stigende grad i identitetspolitiske kampe om at definere samfundsmæssige trusler og bekymrende tendenser. Woke er dermed blevet en begrebsmæssig kampzone.
Kommentarer (2)
skrev Hans Bendix Pedersen
Det forekommer mig meget mærkeligt at kvinder i denne artikel overhovedet ikke er nævnt.
>"mænds, hvides og heteroseksuelles privilegier."<
Mig bekendt findes der da virkelig mange kvinder - hvide og heteroseksuelle - med stor magt i Danmark. Det må da være synligt for alle, og så stor forskel er der vel ikke på kvinder og mænd, at der ikke findes tilfælde, hvor kvinder kan opføre sig som "mænd".
Mvh
svarede Rikke Peters
Kære Hans,
mange tak for din kommentar til artiklen om 'woke'. Artiklen tager ikke stilling til fænomenet eller bevægelsen, men beskriver udviklingen af et begreb - og herunder de forskellige bølger og modbølger.
At der oprindeligt var en klar kønsdimension i woke-bevægelsen er en kendsgerning. Til gengæld hører det med til begrebets forandring, at flere kommentatorer begynder at sætte spørgsmålstegn ved forståelsen af privilegier og magt.
Jeg har derfor i forlængelse af din kommentar indflettet en passus, der lyder:
"I de seneste år er der blevet rejst tvivl om spørgsmålet om privilegier. Eksempelvis om woke-bevægelsens kønsdimension stadig giver mening i vestlige samfund, hvor hvide, heteroseksuelle kvinder har fået mere indflydelse."
Hav en fortsat god dag.
Med venlig hilsen Rikke
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.