Witbier, (nederl. 'hvidt øl'), belgisk hvedeøl fra landsdelen Brabant omkring byerne Leuven og Hoegaarden. Øllet brygges på en blanding af byg- og hvedemalt. Mæsken henligger, så proteinerne kan få ro, og herefter udskilles urten, som koges med humle, koriander og tørrede skaller af curaçao. Så følger nedkøling og en varm gæring (18-26 °C). Når brygget er hældt på fade, tilføres sukker og endnu en portion gær, så øllet kan gære anden gang. Denne ekstra fermentering, hvor brygget får et stort indhold af gærsvæv, giver den "hvide" eller tågede farve. Blandt de mest berømte produkter er Hoegaarden Witte.