Welwitschia, (efter den østrigske botaniker Friedriech Welwitsch, 1806-72, der fandt den i Angola i 1860 og første gang beskrev den), Welwitschia mirabilis, eneste art i Welwitschiaceae, en familie af nøgenfrøede planter, der tilhører klassen Chlamydospermae. Welwitschia er hjemmehørende i Angolas og SV-Afrikas golde kystørkenområder. Den ugrenede stængel udgøres af kimstænglen, der mangler længdevækst og kun danner et par båndformede blade efter de to kimblade. Stænglen er op til ca. 15 cm høj og har en diameter på op til 1 m. Roden er en dybtgående, kraftig pælerod. Bladene vokser ud fra et basalt vækstpunkt og kan blive indtil 3 m lange. De spiller en væsentlig rolle for plantens vandhusholdning ved at optage vand fra havgus, som ofte dækker voksestederne. Arten er særbo, dvs. med enkønnede blomster, der er fordelt på særskilte hanlige og hunlige individer. Blomsterstandene er grenede og ligner kogler. Hanblomsten består af seks støvblade, der hver bærer tre støvsække. I midten af hanblomsten sidder et sterilt frøanlæg. Hunblomsten består af et frøanlæg omgivet af en indre, rørformet frøhinde (integument) og en ydre, fladtrykt, tovinget frøhinde. Bestøvningen foregår vha. insekter.