Værnepligt er pligten til personligt og fysisk at bidrage til landets forsvar, som "enhver dansk mand er undergivet" (Værnepligtsloven § 1). Værnepligten indtræder det år, den værnepligtige fylder 18 år, og ophører, når man fylder 50 år; for befalingsmænd dog, når man fylder 60.

Med muligheden for at aftjene ikke-militær værnepligt, fra 1916 som militærnægter, fra 1940 i redningsberedskabet (Civilforsvaret) og fra 1970 ved bistandstjeneste i ulande mv., har værnepligten udviklet sig til en slags personlig tjenestepligt over for staten.

I tidsrummet 1788-1848 påhvilede værnepligt alene mandlige indbyggere af bondestanden. Almindelig værnepligt gældende for alle danske mænd blev første gang praktiseret med de ekstraordinære indkaldelser i september 1848 og stadfæstedes det følgende år med Værnepligtsloven og Grundloven.

Siden da har tjenestetiden forandret sig flere gange, og den er i dag blot fire måneder, hvor styrken, 4.200 årligt (pr. 2012), uddannes til løsning af opgaver i totalforsvarsregi. Uddannelsen omfatter bl.a. bevogtning, rednings- og miljøuddannelse samt brandbekæmpelse. Efter denne indgår de pågældende i totalforsvarsstyrken, jf. totalforsvar.

For langt de fleste er tjenestetiden fire måneder, men ved Livgarden er den otte måneder og ved Gardehusarregimentets Hesteskadron tolv måneder.

Forsvarets Personeltjeneste opgør forsvarets behov for værnepligtige og indkalder til tjeneste i forsvaret. På Forsvarets Dag, som tidligere blev benævnt session, vurderes de indkaldte, om de er egnede til tjeneste. Da antallet af egnede er større end behovet for værnepligtige, udtager man først eventuelle frivillige. De resterende udvælges ved simpel lodtrækning.

Kvinder er ikke underlagt værnepligt, men har siden 1998 haft mulighed for at vælge frivillig værnepligt, hvor de gør tjeneste på lige fod med mænd. Det overvejes i øjeblikket (2024), om der skal indføres regulær værnepligt for kvinder, og om værnepligtstiden skal forøges.

Efter aftjent værnepligt har man mulighed for at blive kontraktansat som professionel soldat.

Militærnægtere

Hvis en person af samvittighedsmæssige grunde ikke ønsker at opfylde sin værnepligt, kan den omsættes til en forpligtelse til at udføre arbejde (se civil værnepligt), der ikke er i strid med den pågældendes overbevisning. At nægte at udføre både militærtjeneste, tjeneste i Beredskabskorpset og civil værnepligt blev tidligere straffet med fængsel i samme tidsrum som tjenesten, som nægtedes udført. Siden 1995 er personer, som ikke vil aftjene værnepligt, fx medlemmer af Jehovas Vidner, blevet straffet med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig