Vulkanø, ø, der overvejende er opbygget af vulkansk materiale, eller hvis landskab er skabt ved vulkansk aktivitet.

Vulkanøer kan forekomme i langstrakte, mere eller mindre buede øbuesystemer, der markerer underskydning af en oceanbundsplade under en anden, fx Marianerøgruppen, og de dannes 100-150 km fra den tilhørende dybhavsgrav i forbindelse med pladetektoniske bevægelser.

I tropiske og subtropiske områder vil der kunne dannes koralrev på øerne, der ved pause i den vulkanske aktivitet kan få karakter af koraløer. Vulkanøer kan også optræde i isolerede grupper over hot spots.

Efter voldsomme udbrud kan store dele af en vulkanø styrte sammen til en caldera, og øen kan blive brudt op i mange småøer som fx Santorini.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig