vuggedød

Artikelstart

Vuggedød, pludselig, uventet spædbarnsdød i det første leveår, oftest i 2-5-måneders-alderen, hvor der ikke kan gives nogen forklaring på dødsfaldet.

Vuggedød er beskrevet siden oldtiden, og gennem tiderne er der angivet en række mulige årsager, fx at blive ligget ihjel, allergi, kvælning i sengetøj, forstørret brissel, medfødt hjerneskade, infektion og medfødt hjerterytmeforstyrrelse. I den første danske disputats om vuggedød fra 1960'erne blev det antaget, at årsagen var en forstyrrelse i biskjoldbruskkirtlernes funktion. I begyndelsen af 1970'erne blev vuggedød internationalt afgrænset som en særlig gruppe af spædbørnsdødsfald. I løbet af 1980'erne steg hyppigheden, i Danmark til 2 pr. 1000 levendefødte børn svarende til ca. halvdelen af alle dødsfald i 1-11-måneders-alderen.

I begyndelsen af 1990'erne blev det påvist ved epidemiologiske undersøgelser, at spædbørns sovestilling i maveleje, udsættelse for tobaksrygning i fosterstadiet og i spædbarnsalderen samt overophedning er stærke risikofaktorer for vuggedød. Siden 1992 har Sundhedsstyrelsen ligesom andre landes sundhedsmyndigheder anbefalet, at spædbørn skal sove på ryggen, skal undgå tobaksrøg og skal sove relativt køligt. Hyppigheden af vuggedød er siden faldet til ca. 0,2 pr. 1000 levendefødte børn svarende til under 15 dødsfald årlig i Danmark.

Årsagen til vuggedød er stadig ikke afklaret; forskningen koncentreres om infektioner, mulige arvelige forstyrrelser i virkningen af immunsystemets cytokiner og en særlig hjerterytmeforstyrrelse. Formentlig er vuggedød betinget af flere samvirkende faktorer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig