Vortetang
Bestand af vortetang (Mastocarpus stellatus) med mange vorter på bladene. Fotograferet ved Aarhus Ø i august 2016.
Vortetang
Af /Privatfoto.

Vortetang er en marin rødalge med aflangt trekantede blade, som udgår fra en skiveformet basis. Bladene er grove lidt bruskagtige og 2 til 12 centimeter høje.

Faktaboks

Etymologi

Det videnskabelige slægtsnavn kommer af græsk mast-os 'kvindebryst' og carpos 'frugt', mens artsnavnet er latin stella 'stjerne'.

Også kendt som

Mastocarpus stellatus

Den findes i europæiske tidevandsområder, men i danske farvande er den kun fundet forholdsvis få steder. Hvor den forekommer, danner den tætte bestande i og lige under vandoverfladen.

Bladene er mørkt røde og sparsomt tvedelte. De har en indrullet kant, hvor især den nederste, smalle del er rendeformet. På mange blade er der vorteagtige udvækster.

Livshistorien omfatter hanlige og hunlige gametofytter med ens udseende samt en skorpeformet tetrasporofyt.

Vortetang kan minde om carrageentang og anvendes ligesom denne til fremstilling af carrageenan.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig