vortemælk

Vortemælk er en planteslægt i vortemælkfamilien. Det er en af de største slægter blandt frøplanterne med ca. 2000 arter, udbredt over hele Jorden, hovedsagelig i tropiske og varme tempererede egne; i Europa findes ca. 100 arter.

Vegetativt er de yderst variable, lige fra mange meter høje, kaktuslignende stængelsukkulenter, især i Afrika, til buske og urter; de har i reglen rigelig, hvid mælkesaft, der kan være meget giftig. Blomsterstanden, cyathium eller kop, har en særpræget bygning, er stærkt reduceret og minder om en lille blomst. Cyathiet tolkes som en flerarmet kvast med en enkelt nøgen hunblomst omgivet af fem svikler med stærkt reducerede hanblomster, der hver kun består af en enkelt støvdrager; det hele omgives af et hylster af kirtelbærende højblade, kopdækket. Cyathierne er samlet i dobbeltskærme eller kvastlignende stande støttet af højblade, der ofte er bredere end de vegetative blade og gulliggrønne. Frugten er en tretallig kapsel, hvor hvert rum indeholder et enkelt frø, ofte med riller eller gruber på overfladen og et stort, fedtholdigt vedhæng.

I Danmark findes bl.a. de enårige arter skærmvortemælk (Euphorbia helioscopia) og gaffelvortemælk (E. peplus), der begge er almindeligt mark- og haveukrudt. En del tropiske arter dyrkes som stueplanter, fx julestjerne (E. pulcherrima) og Kristi tornekrone (E. milii).