vortebirk

Vortebirk.

.

Vortebirk, Betula pendula, art af birk, der er almindeligt udbredt i Danmark. Vortebirk er et op til 30 m højt træ. Den hvide bark skaller af i tynde flager. Grenene er tynde og hængende, de unge grene ru af harpiksvorter. Bladene er ægformede, tilspidsede og dobbelt savtakkede.

Vortebirk er pionerart på tør bund i bl.a. skovrydninger og på overdrev; det er et udpræget lystræ. Se også birk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig