Vortebider
Vortebider (Decticus verrucivorus), han.

Vortebideren er en stor løvgræshoppe. Hannerne kan blive op til 35 mm lange, mens hunnerne kan nå en længde på op til 45 mm; dertil kommer en ca. 25 mm lang læggebrod. Bagbenene er meget lange, og vingerne strækker sig normalt ud forbi enden af bagkroppen. Farven er meget variabel, men vortebideren er typisk grøn med brune og sorte tegninger.

Faktaboks

Etymologi

Navnet vortebider stammer formentlig fra gammel svensk folketro, som sagde, at man skulle placere græshoppen ved en vorte; den ville så bide vorten i stykker og dernæst udspy en sort væske, som ville få vorten til at forsvinde.

Også kendt som

Decticus verrucivorus

Udbredelsen strækker sig fra det sydlige Skandinavien til Sydeuropa og østpå til Kina gennem de tempererede dele af Asien. I Danmark er vortebideren udbredt over det meste af landet, men er mest almindelig i Midt- og Vestjylland. Den findes især på tørre og sandede levesteder som klitter, heder, overdrev og brakmarker.

Vortebideren lever både af planter og insekter, heriblandt andre græshopper. De voksne vortebidere ses fra juni til september.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig