Vorteøgler er en fællesbetegnelse for fire arter af store giftøgler fra Mexico og Guatemala.
Tidligere blev vorteøglerne regnet for én art, men anses i dag for fire adskilte arter: Heloderma alvarezi fra det sydøstlige Mexico og nordvestligste Guatemala, H. charlesbogerti fra Guatemala, H. exasperatum fra det nordvestlige Mexico og H. horridum fra det vestlige og sydlige Mexico. Sammen med gilaøglen danner de familien giftøgler (Helodermatidae).
Vorteøgler er kraftigt byggede øgler med en totallængde på op til 90 cm. Skællene er store på hovedet og mindre og perlelignende på kroppen. De overlapper ikke. Grundfarven er brunsort til sort med gullige pletter, prikker eller marmorering. Omfanget af gullige tegninger varierer fra art til art; mest gul er H. exasperatum, mens H. alvarezi er næsten ensfarvet sortbrun.
Som gilaøglen har vorteøglerne gifttænder, der bruges til at lamme byttedyr som fx fugle, frøer og små pattedyr, der derefter sluges hele. Giftkirtlerne er omdannede spytkirtler og placeret i underkæben. Deres bid er normalt ikke dødeligt for mennesker.
Vorteøgler lægger æg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.