Volumen er et mål for udstrækningen af et rumligt legeme; i SI-systemet angives det i enheden kubikmeter (m3) eller liter (1 l = 0,001 m3).

Faktaboks

Etymologi

Ordet betyder 'skriftrulle, bind' på latin, en afledning af volvere 'dreje, rulle'; betydningen 'rumfang' er efter adjektivet voluminøs 'bindstærk' tolket som 'omfangsrig'.

Også kendt som

rumfang

Definition af volumen

I matematik defineres et legemes volumen klassisk ved at tilnærme legemet med en figur, der kan opdeles i små terninger, så dets volumen kan udtrykkes i enheder af en fast terning, efterfulgt af en passende grænseovergang i tilnærmelsen. Denne proces er knyttet til kubatur og er en forløber for udviklingen af integralregning.

Volumener beregnes nu oftest ved en integrationsproces, hvorunder et forelagt legeme opdeles i infinitesimale dellegemer med kendt volumen. Derved kan man fx straks vise, at volumen af en ret cylinder fås som produktet af cylindergrundfladens areal og cylinderens højde. Et omdrejningslegeme kan hensigtsmæssigt opdeles i tynde, cirkulære skiver vinkelret på omdrejningsaksen; derved kan man bl.a. vise, at en kugle med radius \(r\) har volumen \(\frac{4}{3}\pi r^3\).

Massemidtpunkt og volumen

Ved beregning af massemidtpunktet for et rumligt legeme med homogen massefordeling indgår legemets volumen på afgørende vis. På den anden side kan volumen af et legeme, der fremkommer ved at dreje et plant areal med homogen massefordeling omkring en akse, beregnes som produktet af det plane areal og længden af den kurve (en cirkel), som massemidtpunktet for det plane areal følger under omdrejningen; se Guldins regler. Mere generelle matematiske overvejelser vedrørende volumen henhører under målteori.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig