voldgift

Konventioner om voldgift i internationale forhold, især handelsforhold, har fået stigende betydning for afgørelse af retstvister mellem parter i forskellige lande, særlig inden for rammerne af internationale voldgiftsinstitutioner. Den vigtigste af disse er Det Internationale Handelskammers voldgift, ICC. Voldgiftskonventionerne vedrører bl.a. international anerkendelse af aftaler om voldgift, anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser afsagt i udlandet og fremgangsmåden ved gennemførelse af voldgiftssager. Den vigtigste konvention er New York-konventionen af 1958, der gælder i 156 lande og medfører, at udenlandske voldgiftskendelser kan fuldbyrdes i langt videre omfang end udenlandske domme. Andre vigtige konventioner er Genèvekonventionen af 1961 om international handelsvoldgift i Europa og Washingtonkonventionen (ICSID) om bilæggelse af investeringstvister mellem en stat og statsborgere i en anden stat, som har stor betydning for betryggelse af investeringer i den tredje verdens lande.

Endvidere har voldgiftsreglerne og Modelloven (Model Law for International Commercial Arbitration), der er færdigudarbejdet i 1985 af UNCITRAL, stor praktisk betydning. Modelloven er et oplæg til national lovgivning om international voldgift. Modelloven regulerer bl.a. voldgiftsaftaler, voldgiftsretters etablering, kompetence, sagsbehandling og kendelser, retsmidler mod voldgiftsretters kendelser og anerkendelse og fuldbyrdelse af kendelser. Modelloven er i sin form begrænset til international voldgift, hvor sagerne har tilknytning til flere lande, men er i praksis blevet anvendt som grundlag for lovgivninger, der omfatter både national og international voldgift, som den danske Voldgiftslov. Modelloven udgør grundlag for voldgiftslovgivninger i mere end halvtreds stater, herunder Danmark, og har medvirket til ensretning inden for et område af juraen, som i stadig højere grad er påvirket af international konkurrence.