volapük

Volapük. Kort tid efter Schleyers præsentation af kunstsproget volapük udkom de første lærebøger i sproget på dansk. J.C. Aaens læsebog fra 1887 er pædagogisk tænkt med parallelopsætning af teksten i volapük på venstresiderne og i dansk oversættelse på højresiderne. Det grammatiske stof er stramt struktureret: Lektion 1 indøver gloser som vol 'verden', pük 'sprog', flen 'ven' og dänel 'dansker'. Her gennemgås også flertalsformer som flens 'venner' og dänels 'danskere' og afledte femininumsformer som of-flen, of-flens 'veninde(r)'. Alligevel var de første justeringer allerede på vej, idet den anden verdenskongres, som blev afholdt i bogens udgivelsesår, bl.a. vedtog et nyt femininumspræfiks ji-. Forfatteren nåede dog at advisere læserne om ændringen på omslagets bagside.

.

Volapük er et kunstsprog udarbejdet i 1879 af den sydtyske præst Johann Martin Schleyer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet volapük betyder 'verdenssprog' og er sammensat af vol 'verden', jf. engelsk world, genitivendelsen -a og pük 'tale', jf. engelsk speak.
også kendt som:

volapyk

I begyndelsen havde sproget stor succes, men efter 1890 gik de fleste tilhængere af volapük over til det nye sprog esperanto. Da sprogets enkelte ord af mange opfattes som vanskeligt genkendelige, betegner ordet volapyk i nutiden noget uforståeligt.

Udtale

Den fonetiske forenkling i volapük hviler bl.a. på et grundlæggende princip om at undgå konsonantgrupper som sp- og -ld, der ikke kan anvendes i begyndelsen eller slutningen af et ord på sprog som fx kinesisk eller finsk. Ligeledes søges konsonanten r undgået, jf. blod 'bror', nuf 'tag' og fluk 'frugt' af engelsk brother og roof samt tysk Frucht.

Vokalerne ä, ö og ü udtales som på tysk. Konsonanterne c, j og y udtales som engelsk [ʧ], [ʃ] og [j], mens z udtales som tysk [ʦ].

Grammatik

Substantivers pluralis dannes med -s. Kasussystemet omfatter fire kasus med endelserne nominativ umarkeret, akkusativ -i, dativ -e og genitiv -a.

Verbalsystemet omfatter bøjning i tempus, modus, person og tal samt diateserne aktiv og passiv. Tempus markeres af præfikser, jf. indikativformerne i 3. person maskulinum singularis af stammen lärn 'lære':

Tempus Form Betydning
præsens lärnom 'han lærer'
imperfektum älärnom 'han lærte'
perfektum elärnom 'han har lært'
pluskvamperfektum ilärnom 'han havde lært'
futurum olärnom 'han vil lære'
futurum exactum ulärnom 'han vil have lært'

Orddannelse sker ved tilføjelse af suffikser: adjektiver med -ik, adverbier med -o og verbers infinitiv med -ön. Andre suffikser er bl.a. diminutivendelsen -il, fx cilil 'lille barn', og den persondannende endelse -an, som substantiverer en verbalstamme, jf. reidan '(en) læser' og voban '(en) arbejder' af reidön 'læse' og vobön 'arbejde'.

Ordforråd

Ordforrådet er hentet fra forskellige europæiske sprog. Fra engelsk stammer fx böd 'fugl', cil 'barn', nem 'navn' og vöd 'ord', fra tysk fx jul 'skole', lärnön 'lære' og stral 'stråle' og fra fransk fx bür 'kontor' og sör 'søster'.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig