Vitaminer er en gruppe af kemisk meget forskellige organiske næringsstoffer, der ved at indgå i ernæringen opretholder kroppens normale og optimale funktion. Da de løbende forbruges og udskilles fra kroppen, som enten ikke selv eller kun i utilstrækkelige mængder kan danne dem, må de stadig tilføres med føden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vitamin er dannet ved sammentrækning af latin vita 'liv' og thiamin, navnet på det første kendte vitamin.

Navngivningen af vitaminerne har historisk baggrund, og de opdeles traditionelt i de vandopløselige vitaminer (B-vitaminerne biotin, cyanocobalamin, folinsyre, niacin, pantotensyre, pyridoxin, riboflavin og thiamin samt C-vitamin) og de fedtopløselige vitaminer (A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin).

Behov og anbefalet indtagelse af vitaminer fastlægges af ekspertkomitéer, der tager hensyn til de forskellige behov hos bl.a. nyfødte, børn, mænd, kvinder, gravide, ammende og ældre. I Norden er der fælles anbefalinger (Nordiske Næringsstofanbefalinger), som danner grundlag for kostplanlægning på institutioner og for indholdet i kosttilskud. Menneskers behov for vitaminer revideres løbende, i takt med at forskningen skaber ny erkendelse, og menneskers livsstil ændres.

Vitaminmangeltilstande

Vitaminmangeltilstande (avitaminoser) forekommer især i ulande, særlig for A-vitamins vedkommende. I industrialiserede lande optræder avitaminoser hyppigst i forbindelse med sygdom og hos småtspisende. I Danmark er især mangel på D-vitamin blevet et problem hos ældre og tilslørede kvinder, hvis hud ikke belyses nok til dannelsen af D-vitamin i tilstrækkelig mængde, hvilket bidrager til høj forekomst af knogleskørhed.

Sygdomsforebyggelse

Ernæringsforskningen er omkring 2000 præget af en debat om behovet for indtagelse af større mængder af vitaminer med henblik på forebyggelse af velfærdssygdomme, og i flere sammenhænge er det foreslået, at kosten ikke kan levere tilstrækkelige mængder af vitaminer, og at tilstrækkelig høje doser kun kan opnås ved indtagelse af kosttilskud (se antioxidanter). Først efter at mange tusinde mennesker under kontrollerede forsøg i årevis daglig har indtaget kosttilskud med høje doser af vitaminer og sporstoffer, har det vist sig, at kosttilskuddene ikke har den forventede sygdomsforebyggende virkning.

Kosttilskud med store doser af A-vitaminets forstadium betacaroten viser sig desuden at kunne forøge forekomsten af lungekræft hos tobaksrygere og hos lungesyge, og store doser af E-vitamin kan fremkalde blødninger, herunder dødelige hjerneblødninger. Indtagelse af vitaminer i form af kosttilskud i doser, der er større end i almindelige vitamintabletter, bør derfor normalt kun finde sted efter samråd med den praktiserende læge.

Mængdeangivelser for dagligt behov ses også opgivet i internationale enheder (IE). Således svarer fx 1 IE A-vitamin til 0,3 μg (retinol), mens 1 IE D-vitamin svarer til 0,025 μg.

Oversigt over vitaminer, der er nødvendige for mennesker

navn funktion mangelsygdom dagligt behov kilder i dansk kost
fedtopløselige vitaminer
A-vitamin (retinol) synspurpur- og slimhindedannelse natteblindhed, øjentørsot 0,8-1,0 mg lever, fede fisk, mejeriprodukter og æg
D-vitamin (kalciferol) knogledannelse engelsk syge (børn), knogleskørhed (voksne) 10 µg (børn og ældre voksne), 5 µg (yngre voksne) lever, fede fisk, mejeriprodukter og æg
E-vitamin (tokoferol) antioxidant blodmangel ved sjældne, arvelige sygdomme 8-10 mg planteolier og fisk
K-vitamin (fyllokinon) dannelse af koagulationsfaktorer blødninger 50-100 µg bladgrøntsager, lever og nyre
vandopløselige vitaminer
vitaminer med betydning for energistofskiftet (behov i forhold til dettes størrelse)
thiamin (B1-vitamin) coenzym i kulhydratstofskifte nerveforstyrrelser, beriberi 1-1,5 mg kornprodukter, svinekød, grøntsager og mejeriprodukter
riboflavin (B2-vitamin) coenzym i energistofskifte revnedannelse i mundvige, slimhinde-forstyrrelser 1,3-1,7 mg mejeriprodukter, kød og kornprodukter
niacin coenzym i energistofskifte pellagra 15-18 mg kød, grøntsager, mejeriprodukter og kornprodukter
vitaminer med betydning for dannelse af blodlegemer m.m.
cyanocobalamin (B12-vitamin) dannelse af røde blodlegemer blodmangel (perniciøs anæmi) med nerveforstyrrelser 2-4 µg kød og mejeriprodukter
folinsyre DNA-dannelse blodmangel (perniciøs anæmi), fosterskader 0,2-0,4 mg bladgrøntsager og lever
øvrige vandopløselige vitaminer
pyridoxin (B6-vitamin) coenzym i aminosyrestofskifte spædbørnskrampe, blodmangel 1,2-1,5 mg fisk, lever, kød og kartofler
C-vitamin (askorbinsyre) bindevævsdannelse, antioxidant skørbug, forsinket sårheling 60 mg frugter, bær, kål og kartofler
biotin coenzym i kulhydrat-, fedt- og aminosyrestofskifte kvalme og hårtab 30-100 µg mejeriprodukter, lever, fisk og kornprodukter
pantotensyre coenzym i kulhydrat-, fedt- og aminosyrestofskifte træthed 4-7 mg mejeriprodukter, æg, lever og bælgfrugter

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig