Visitation, foranstaltning i forbindelse med politiets efterforskning. Der sondres mellem almindelig visitation (legemsbesigtigelse), fx optagelse af fingeraftryk eller fotografering, og kropsvisitation (legemsundersøgelse).

Faktaboks

Etymologi
Ordet visitation kommer af senlat. visitatio 'besøg', af visitare 'se, besøge'.

I 2004 blev der indført en særlig Politilov. Ifølge loven § 6 har politiet adgang til at foretage stikprøvevisitation på steder, hvor der efter Våbenloven gælder forbud mod at besidde eller bære knive mv. Politiet kan besigtige en persons legeme, dvs. foretage undersøgelser, der ikke indebærer beføling eller indtrængen i kroppen. Desuden må politiet undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig