Vinstokken, Vitis vinifera, kan angribes af en række forskellige sygdomme, og i perioder har sygdomme truet med at udrydde samtlige vinstokke i verden, således bl.a. vinlusen. Man kan inddele vinstokkens sygdomme i bakterie-, virus-, mycoplasma- og svampebetingede. Nogle sygdomme ødelægger vinstokken fuldstændig, mens andre nedsætter kvantitet og kvalitet af druerne. Nogle typer vinstokke er mere modtagelige for sygdomsangreb end andre, ligesom klimaet giver forskellig modtagelighed. Eksempelvis er svampeangreb sjældne i tørre klimaer. Det er i dag muligt kemisk at forebygge mange sygdomsangreb, især de hyppige svampeangreb. Vinlus undgås ved at pode på sygdomsresistente vinstokke. Som et kuriosum er angreb af svampesygdommen Botrytis cinerea, der kan give ædel råddenskab, ofte eftertragtet og en af forudsætningerne for de bedste ædelsøde hvidvine.

Læs mere om vin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig