Villanella, (ital. villanella, afledn. af villano 'bondeknold, bondsk'), vokal musikgenre i 1500-t.s Italien. Villanellaen opstod i Napoli og var et lettere, mere folkeligt, humoristisk og musikalsk enklere modstykke til madrigalen. I 1500-t.s Frankrig var vilanelle en landlig sang, som fik en renæssance i 1800-t. Både vilanella og vilanelle anvendes tillige af senere komponister som pastichetitel.