Viljeserklæring er en juridisk en erklæring om, at den erklærende er parat til at forpligte sig, fx ved et tilbud om at udføre arbejde. Erklæringen fremstår derfor som afgivet med det formål at skabe, udløse eller bevare rettigheder eller pligter. For at en viljeserklæring skal have retsvirkninger, må den manifesteres som sådan over for omverdenen; se også ensom viljeserklæring.

Viljesmangel

Viljesmangel betegner det forhold, at en viljeserklæring er blevet til uden afgiverens reelle vilje til at blive forpligtet, fx hvis der foreligger en fejltagelse, eller hvis afgiveren har været offer for svig. Efter Aftaleloven kan dette medføre, at viljeserklæringen ikke kan gøres gældende efter sit indhold.

Viljesteori

Viljesteori er en ofte anvendt betegnelse for den retsteoretiske opfattelse, at et løfte for at være gyldigt skal udspringe af afgiverens vilje, og at enhver viljesmangel dermed skulle fratage løftet dets gyldighed. Modstykket hertil foreligger med den såkaldte tillidsteori, hvorefter løfter bør være bindende, selvom de ikke fuldt ud dækkes af afgiverens vilje. For tillidsteorien er det afgørende, at løftet blot er afgivet under forhold, der må give modtageren et rimeligt indtryk af, at der foreligger en forpligtelse. Dansk aftaleret bygger på begge teorier. Et løfte, der er afgivet ved en fejl, forpligter således løftegiveren, medmindre løftemodtageren burde have indset fejlen, jf. Aftaleloven § 32, stk. 1. Indtræder der forvanskning undervejs fra løftegiver til løftemodtager, fx fordi et bud gengiver løftet med et andet indhold end tilsigtet, er løftegiver derimod ikke forpligtet, selvom løftemodtageren ikke burde have indset, at der forelå en forvanskning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig