Vildledende markedsføring er når en erhvervsdrivende sender vildledende og urigtige oplysninger i sin markedsføring, eller udelade vigtige informationer, hvis det er medvirkende til at forvride modtagerens økonomiske adfærd på markedet, jf. forbud mod vildledende markedsføring som er reguleret af Markedsføringslovens §§ 5-7. Overtrædelse af vildledningsforbuddet i Markedsføringsloven er bødesanktioneret.

Pejlepunkt for overtrædelse af vildledningsforbuddet: Hvis modtageren (forbruger eller erhvervsdrivende) træffer en beslutning, som vedkommende måske ellers ikke ville have truffet, hvis oplysningen havde været korrekt, taler det for, at der er tale om vildledende markedsføring. Det er ligeledes vildledning, hvis reklamebudskabet er egnet til at påvirke udbud og efterspørgsel på markedet.

Efter Markedsføringslovens § 5 kan vildledende oplysninger – forkerte oplysninger ske i forbindelse med fx:

  • Produktets eksistens og art.

  • Varens kvaliteter og egenskaber, specifikationer, geografiske elle handelsmæssige oprindelse.

  • Mærkningsordninger på en vare, fx øko-mærket, svanemærket, og varen ikke lever op til kravene i mærkningsordningen.

  • Prisangivelser, førpriser, rabatter og tilbud.

  • En virksomhed må ikke give forbrugerne det indtryk, at prisen er sat ned, hvis det rent faktisk ikke er tilfældet.

  • Behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation.

  • Forbrugerens rettigheder til fx omlevering, tilbagebetaling eller negativ aftalebinding, jf. forbuddet i forbrugeraftalelovens § 6.

  • Forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.

Væsentlige oplysninger skal være på en forståelig måde efter Markedsføringslovens § 5:

Væsentlige oplysninger er følgende, som forbrugeren skal modtage:

  • Produktets væsentligste karakteristika.

  • Den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn.

  • Forhold vedrørende betaling og levering, hvis det fraviger fra hvad der er sædvanligt i branchen.

  • Fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis det fraviger fra hvad der er sædvanligt i branchen.

  • Pris inklusive moms og afgifter.

  • Omkostninger til fragt, levering, porto m.v.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig