Vildfarelse er et juridisk udtryk for, at man misforstår noget. I aftaleretten kan det under visse betingelser give den part, der har lovet noget, ret til at træde tilbage fra løftet. At udnytte en andens vildfarelse til at opnå en formuefordel er strafbart efter reglerne om bedrageri og indebærer, at løftet kan erklæres ugyldigt efter reglerne om svig.