vikingearkitektur

Vikingearkitektur, Nyere udgravninger, undersøgelser og rekonstruktioner i fuld størrelse af bygninger fra perioden viser, at arkitekturen i vikingetiden både i hedensk og kristen tid havde en klar æstetik som baggrund, ligesom vikingekunsten i øvrigt (se vikingetiden (vikingekunst)). Høje fik en nøje fastlagt krumning og klart markeret fod; byggematerialet var i hovedsagen græstørv. Skibssætninger bestod af udvalgte store sten placeret i spidsoval form. Aristokratiets haller var præget af store, krumme linjer i vægforløb og tag; nogle var utvivlsomt også dekoreret med træskæringer, som det kendes fra fx Urnes Stavkirke og Hørningplanken; byggematerialet var tømmer og i dele af Den Skandinaviske Halvø også græstørv og stablede sten. Udvendig og indvendig bemaling i stærke farver kendes fra trækirken i Hørning ca. 1060-70.

Den ældste kendte murede stenbygning i Danmark er en kirke i Roskilde fra ca. 1030. Store anlæg som i Jelling (se Jellingmonumenterne) blev planlagt med bevidst indbyrdes placering af de enkelte elementer.

De danske trelleborge fra ca. 980 er eksempler på enestående kongelig arkitektur. Aristokratiets anlæg blev desuden bevidst placeret i landskabet for at opnå optimal effekt: at signalere magt både på afstand og nærved.