Udbrud af koldtvandsvibriose vil ofte have et akut/subakut forløb med hæmoragisk septikæmi (dvs. blodforgiftning). Fiskene mister appetitten og bliver sløve, og nogle fisk svømmer med tydelige tegn på sygdom. Dødeligheden øges i takt med, at sygdommen udvikler sig. Koldtvandsvibriose kan også optræde i en aggressiv perakut form, hvor fiskene dør, inden de kliniske symptomer viser sig.
Typisk udvendige sygdomstegn ved koldtvandsvibriose er blege gæller, udtalte punktformige blødninger i huden, især på bugen og ved finnebasis, og anæmi (dvs. blodmangel). Der kan også optræde mørkfarvning af fiskene og udstående øjne. Hos døde fisk ser man ofte en kraftig rødfarvning af bugen og ved basis af finnerne. Der kan forekomme ødemer i huden samt blødninger og bylder i muskulaturen. Ved obduktion ser man blodfarvet væske i bughulen og blødninger i serøse hinder i svømmeblæren og fedtvævet. Leveren er lys, gråbrun til gul. Der kan også være blødninger i leveren. Leveren og milten er forstørret.
Diagnosen stilles ved bakteriedyrkning på bakteriemedier eller ved påvisning i histologiske vævssnit af hjerte, lever, nyre, milt.
Differentialdiagnoser kan være andre systemiske bakterieinfektioner, især klassisk vibriose. Normalt forekommer de øvrige sygdomme overvejende i sommerhalvåret ved højere temperaturer. Visse virusinfektioner kan også være differentialdiagnose til koldtvandsvibriose.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.