vestgribbe

Vestgribbe, Cathartidae, familie med syv arter mellemstore og store fugle (56-134 cm), udbredt i Amerika fra Ildlandet til Sydcanada. Navnet skyldes, at vestgribbe økologisk og af udseende ligner Afrikas og Eurasiens gribbe; de tilhører imidlertid en helt anden fuglegruppe, idet deres nærmeste slægtninge er storkene.

De fleste vestgribbe optræder hyppigt i flokke ved ådsler og på overnatningspladser, og én art kan også yngle i løse kolonier. Hos de tre arter i slægten Cathartes, heriblandt kalkungribben (C. aura), spiller lugtesansen en væsentlig rolle i lokaliseringen af ådsler. De mindre vestgribbe lægger to æg, mens de tre største arter kun lægger et enkelt. Disse er kongegribben (Sarcorhamphus papa), en hvid og sort, hovedsagelig skovlevende fugl fra Syd- og Mellemamerika, og de to kondorer, andeskondoren (Vultur gryphus) og den californiske kondor (Gymnogyps californianus). Kondorerne, der er blandt de største flyvende fugle (op til 15 kg og 320 cm i vingefang hos andeskondoren), er så længe om at opfostre en unge, at de kun yngler hvert andet år.

Den californiske kondor er en af verdens sjældneste fugle, og i 1985 blev det besluttet at indfange de sidste ni vildtlevende eksemplarer i et forsøg på at opformere arten under beskyttede forhold. I 1987 blev den sidste kondor fanget, og "bestanden" talte da i alt 27 fangenskabsfugle. I 1992 blev 13 af de efterhånden 63 eksisterende fugle sat ud, og ved udgangen af 2003 var status 215 fugle, heraf 84 i det fri. De første æg af fritlevende kondorer efter projektets begyndelse blev lagt i 2001, et i Arizona og to i Californien. Alle tre yngleforsøg mislykkedes dog, hvilket er normalt for unge, førstegangsynglende kondorer. Den første unge af et fritlevende par fløj fra reden i 2003, og i 2004 fik to par unger. Siden har bestanden produceret endnu nogle unger, ligesom arbejdet med fangenskabsavl og udsætning fortsætter.

Fremtidsudsigterne for den californiske kondor er imidlertid stadig usikre; bekymringerne gælder især de udsatte fugles manglende skyhed (trods anstrengelser for at hindre, at de vænnes til mennesker), forgiftning med bly indtaget med føden samt fuglenes mulighed for at finde tilstrækkelig føde uden hjælp.