Verdensdele er en betegnelse for de store regioner, som verdens landområder inddeles i. En verdensdel omfatter et kontinent eller del heraf med såvel nært- som fjerntliggende øer og er derfor ikke et fysisk eller geologisk begreb. Inddelingen har heller intet politisk indhold, men er en praktisk og dagligdags realitet; den benyttes af FN sideløbende med andre grupperinger af verdens stater.

De syv verdensdele

Oldtidens og middelalderens geografi regnede med tre verdensdele; nu tæller man almindeligvis syv:

Europa, Asien og Afrika kaldes samlet for den gamle verden, mens Nord- og Sydamerika kaldes for den nye verden.

Adskillelsen af Europa og Asien savner både fysisk og kulturel begrundelse, og de to verdensdele samles undertiden i begrebet Eurasien. Endvidere adskilles Asien kun fra Afrika, og Sydamerika kun fra Nordamerika af gravede render (Suez- og Panamakanalen).

Et stort antal øer i et lavvandet havområde knytter Australien til Asien, som igen blot adskilles fra Nordamerika af det smalle og grunde Beringsstræde. Kun det ubeboede og klimatisk afvigende Antarktis ligger noget fjernere fra de øvrige verdensdele.

Hovedparten af verdens landmasser hænger altså sammen, omtrent som Verdenshavet gør det. Geografer har siden de store opdagelsesrejser søgt at udtænke lovmæssigheder for verdensdelenes placering og form; disse bestræbelser fik en helt ny drejning efter fremkomsten af teorien om pladetektonik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig