verden (menneskeheden på Jorden)

I anden sammenhæng anvendes begrebet i forbindelse en global, international eller interkontinental kontekst, men hvor alle lande, steder eller kontekster ikke nødvendigvis er inddraget. Dette gælder fx begreber som verdensreligion, verdenssprog, verdensmesterskab og verdenskrig.

Nært beslægtet med ovenstående anvendelse bliver begrebet også anvendt til at betegne grupper af lande eller personer, der på baggrund af en række fællestræk kan betegnes som et fællesskab eller en helhed af personer, aktiviteter og normer, der kendetegner et bestemt område. Det gælder fx begreber som verdenssamfundet, den industrialiserede verden, den vestlige verden, den islamiske verden, den arabiske verden, sportens verden, kunstens- og den akademiske verden.

Begrebet verden anvendes også i en mere idemæssige forstand til at betegne summen af steder, personer, situationer, tanker og erfaringer der indgår i og præger et det enkelte menneskes tilværelse og dette menneskes syn på verden. Det gælder fx hendes/hans verden, erfaringsverden, livsverden. Beslægtet hermed anvendes begreber som verdensbygning og fortællingens verden i en litterær eller fortællermæssig sammenhæng til at betegne dels de steder, personer, grupper eller væsner mm. dels de ideer, tanker, værdier og øvrige elementer der indgår i og karakteriserer en bestemt fortælling, tekst, film eller lignende Mere specifikt fx Tolkiens verden, Star Wars verden.

Stadig i en idemæssig forstand anvendes begreberne systemverden og livsverden inden for filosofien og sociologien. Her har den tyske filosof, Jürgen Habermas, i hans teori om systemverden og livsverden brugt disse begreber til at beskrive hvordan sen-moderne kapitalistiske samfund er karakteriserede af to forskellige verdner baseret på forskellige former for fornuft og rationalitet. På den ene siden systemverden der er baseret på penge, magt og de politiske-administrative systemer og som er orienteret mod effektivitet og funktionalitet. På den anden side livsverden der er karakteriseret af menneskers hverdagslivs relationer, identitet og meningsskabelse. Hos Habermas er det en central pointe at han mener at kapitalismen biddrager til at systemverden kolonisere livsverden.

Endelig kan begrebet anvendes i en betydning, der primært er knyttet planeten jorden og hermed delvist løsrevet fra menneskeheden men stadigt betegnende for grundlaget for denne og den menneskelige civilisation. Det gælder fx i forbindelse med begreber som verdenshavene, verdens ressourcer eller verdens klima.