Venusmuslinger er en familie af marine muslinger, der næsten alle er knyttet til sandbund. I danske farvande forekommer tre arter. Den mest almindelige, Chameleon striata, har kraftige, trekantet-afrundede skaller med et radiært mønster af violette og brune linjer, og den er karakterdyr for sandbund i Nordsøen og Kattegat. Tidligere blev den regnet til arten Venus gallina, som efter den nye inddeling kun lever i Middelhavet, og lagde da navn til Venussamfundet, se havdyresamfund.

Faktaboks

Også kendt som

Veneridae

Anvendelse

Der foregår et betydeligt fiskeri efter flere arter af venusmuslinger.

Gitret tæppemusling (Tapes (eller Venerupis) decussata), der lever i Nordsøen og Skagerrak, findes udbredt i køkkenmøddinger. Den bliver op til 7-8 cm og spises på samme måde som østers, såvel rå som dampet. Den mindre (op til 4 cm) gylden tæppemusling (Venerupis aurea) spises også rå, men er navnlig yndet til pastaretter og i suppe, fx bouillabaisse.

I den østlige del af Canada og USA spiller hard clam, (Mercenaria mercenaria) også kaldet quahog, mindst samme rolle som palourde i Frankrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig