Velfærdsstaten er indrettet forskelligt i forskellige lande. Der kan skelnes mellem velfærdsstater, der lægger vægt på behovsprøvning (typisk i angelsaksiske lande som USA, Canada og Storbritannien), arbejdsmarkedsforsikringer (typisk i de kontinentaleuropæiske lande) og statsborgerbaserede rettigheder (typisk i de nordiske lande).
Alle lande anvender dog et mix af disse elementer. Eksempelvis har alle statsborgere i Danmark fri adgang til bl.a. uddannelse, sundhedsvæsen og folkepension, mens dagpenge og arbejdsmarkedspension er forsikringsbaserede og kontanthjælp er behovsprøvet.
Den forskelligartede udvikling af velfærdsstaten kan forklares med forskelle i arbejderbevægelsens styrke og i de etniske og religiøse skillelinjer.
I lande uden betydende etno-religiøse skillelinjer og hvor arbejderbevægelsen stod stærkt efter 2. Verdenskrig, blev velfærdsstaten primært statsborgerbaseret.
I lande med en betydende etno-religiøske skillelinjer og hvor arbejderbevægelsen stod stærkt, blev velfærdsstaten primært baseret på arbejdsmarkedsforsikringer.
I lande uden en stærk arbejderbevægelse blev velfærdsstaten primært baseret på behovsprøvning uanset tilstedeværelsen af etno-religiøse skillelinjer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.