Vektormeter, totalstation, instrument, der måler afstande fra få meter til flere kilometer med millimeters nøjagtighed. Det består af en teodolit, hvis kikkertoptik er udbygget med en elektrooptisk afstandsmåler. Alle aflæsninger sker digitalt med delvis kompensation for instrument- og opstillingsfejl. De målte afstande, horisontal- og vertikalretninger, vises på instrumentet og lagres i en elektronisk datastak. Efter afslutning af målingerne overføres data til en pc til videre bearbejdning inden en eventuel udtegning af opmålingsresultatet, fx en situationsplan med højdekurver til projekteringsformål eller en enkel fremstilling af ejendomsgrænser.

Vektormetret anvendes også til afsætning, der er den omvendte operation af opmåling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig