vejtransportret

Vejtransportret, kompleks af retsregler, der regulerer transport af gods og passagerer ad landevej. Den såkaldte CMR-lov fra 1965 om fragtaftaler vedrørende international godsbefordring ad landevej gælder for befordring af gods, der efter fragtaftalen befordres til eller fra Danmark eller mellem fremmede stater, hvoraf mindst den ene har tiltrådt CMR, en konvention fra 1956. CMR er ratificeret af de fleste europæiske lande, herunder samtlige EU-lande, samt af en række lande i det tidligere Sovjetunionen (2006). CMR-loven, der ikke kan fraviges ved aftale, indeholder detaljerede regler om fragtbrevets indhold, ansvar for indholdet, fragtførerens undersøgelsespligt, fragtbrevets beviskraft samt regler om retten til at råde over godset. Fragtførerens ansvar efter CMR-loven er et objektiveret ansvar med angivelse af en række ansvarsfrihedsgrunde, som fragtføreren har bevisbyrden for tilstedeværelsen af. Fragtførerens ansvar er begrænset til et fast beløb pr. kg manglende eller beskadiget gods, men ansvarsbegrænsning kan ikke påberåbes, hvis fragtføreren har udvist forsæt eller grov uagtsomhed. Der gælder særlige reklamations- og forældelsesregler.

Ved indenlandsk godsbefordring skal fragtførerens ansvar bedømmes efter dansk rets almindelige regler om ting, der er i andres varetægt, samt efter Færdselsloven. I praksis vil de fleste aftaler om indenrigsbefordring henvise til CMR-loven eller Nordisk speditørforbunds almindelige bestemmelser (NSAB 2000), der indeholder regler svarende til CMR-loven.

Ansvar for passagerbefordring reguleres af Færdselsloven, hvorefter den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, er objektivt ansvarlig for skade på passagerer. Færdselsloven foreskriver desuden en lovpligtig ansvarsforsikring for personskade eller tab af forsørger.