vejrkort

Det mest almindelige er et overfladekort, hvor meldingerne fra de meteorologiske observationsposter er indtegnet. Vejrkortet analyseres fortrinsvis med isobarer, fronter og nedbør. Disse vejrkort opdateres hyppigt, og det er derfor muligt at følge vejrsystemernes bevægelse og dermed få et billede af vejrets udvikling. Den metode var tidligere den eneste måde, hvor meteorologerne kunne få et indblik i vejrets udvikling, og den var især brugbar til vejrforudsigelse inden for en 24 timers periode.

I dag har computerne med de komplicerede vejrmodeller overtaget det meste af arbejdet. De mange observationer analyseres i computeren, der herefter udregner vejrkort med de data, som meteorologerne ønsker at se på.

Højdekort er kort for forskellige isobarflader (flader med ens tryk) i atmosfæren. Her anvendes data fra radiosonder (vejrballoner), hvor der bl.a. måles højden til fx 500 hPa-fladen. Analysen af højdekortet fortæller, hvor denne ligger højt, og hvor den ligger lavt, samt temperatur og fugtighed i dette niveau. Disse højdekort anvendes også til analyse af jetstrømmene. Disse typer af vejrkort udregnes i dag også af computere.

Der findes specielle vejrkort til for eksempel flyvningen, hvor oplysninger om områder med fare for isning og turbulens samt tordenområder er indtegnet.

Skibsfarten kan modtage vejrkort, hvor vindforhold og bølger er indtegnet.

• meteorologi
• vejrudsigt