Vejledning, individuel eller kollektiv rådgivningsfunktion, hvor vejledere støtter vejledningssøgende i at træffe egne beslutninger. Vejledningsbegrebet, der i anden halvdel af 1900-t. fik stigende betydning på mange samfundsområder, har bl.a. opnået en central stilling i arbejdsmarkeds- og uddannelsessammenhænge.

I Danmark vandt erhvervsvejledning langsomt fodfæste i første halvdel af 1900-t., og fra 1955 blev der oprettet stillinger som erhvervsvejledere ved Arbejdsformidlingen. I uddannelsessammenhæng slog vejlederfunktionen igennem i midten af 1970'erne, bl.a. som skolevejledning i folkeskolen og studievejledning på efterfølgende uddannelsestrin.

På arbejdsmarkedsområdet skal vejledningen ikke alene tage højde for ændringer i arbejdsmarkedets skiftende vilkår, men også for det enkelte menneskes behov for et udviklingsfremmende erhvervsvalg og stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet. På uddannelsesområdet har vejledningen til formål at støtte den enkelte elevs læring og valg af videre uddannelse samt at mindske risikoen for uigennemtænkte personlige valg og dermed medvirke til at begrænse frafaldet i ungdoms- og videreuddannelser.

Begrebet vejledning bruges tillige om rådgivning i bredere betydning, fx juridisk om skriftlige henstillinger af ikke-bindende karakter, om vejledning på andre samfundsområder, bl.a. naturvejledning og familievejledning, samt om brugsanvisninger, instruktioner o.l.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig