vejbred | lex.dk – Den Store Danske

De tre almindeligste danske arter af vejbred. Øverst tv. ses strandvejbred (Plantago maritima) med detalje af nyudsprungen blomst. Th. ses lancetbladet vejbred (P. lanceolata). Nederst tv. ses glat vejbred (P. major), hvorfra en del af et aks med to blomster i frugt er vist nederst. Frugten er en buddike, dvs. en kapsel, som ved modenhed åbner sig, ved at et låg falder af.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Vejbred er en slægt i vejbredfamilien med ca. 240 arter, som er udbredt i alle verdensdele.

Faktaboks

Etymologi: Ordet vejbred kommer af middelnedertysk *wegebrēde, oldhøjtysk wegabreita, af germansk *wega- 'vej' og *braida- 'bred', vist sigtende til plantens brede blade
Også kendt som: Plantago

Hos de fleste arter forslimer frøskallen i forbindelse med vand og bliver klæbrig, hvilket har betydning for frøspredningen. Frø af Plantago ovata og afrikansk vejbred (P. afra) kaldes loppefrø, semen isphagula eller psyllium; frøene eller deres skaller anvendes som afføringsmiddel.

Danske arter af vejbred

I Danmark findes syv arter af vejbred. De vokser på åbent land som overdrev, ruderater, græsmarker, strandenge og grøftekanter. Arter som strandvejbred (Plantago maritima) og fliget vejbred (P. coronopus) vokser typisk på saltpåvirket jord langs kysterne, mens strandbo (P. uniflora, tidligere Littorella uniflora) er en vandplante, der vokser på lavt vand i næringsfattige søer.

Mest almindelig er glat vejbred (Plantago major), der er velkendt som ukrudt, bl.a. i græsplæner. Den er hjemmehørende i Europa, men har fået global udbredelse og kaldes derfor også den hvide mands fodspor.

Læs mere i Den Store Danske

vejbredfamilien

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.