vasopressin

Artikelstart

Vasopressin, antidiuretisk hormon, ADH, hormon, der ligesom det beslægtede hormon oxytocin produceres i hjernen umiddelbart over hypofysen. Herfra transporteres det til hypofysens baglap, hvorfra det frisættes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vasopressin kommer af latin vas 'kar', engelsk press '(at) presse' og -in.

Vasopressin spiller en vigtig rolle i reguleringen af organismens væskebalance ved at øge tilbageresorption af vand i nyrerne. Desuden fremmer det sammentrækning af blodkar og øger herved blodtrykket.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig