Varsovienne, (fr. 'fra Warszawa'), parvis runddans fra midten af 1800-t., der blev danset til musik i 3/4-takt. Dansen består af en indledende mazurka-lignende figur, hvor pauser i dansebevægelsen markeres af karakteristiske betoninger i musikken, efterfulgt af valseomdansning. Dansen var især populær i Frankrig og Tyskland, men også kendt i Skandinavien.