vanitas

Vanitas, allegorisk billedtype, især inden for stilleben, der henviser til livets forkrænkelighed.

Faktaboks

etymologi:
Ordet Vanitas kommer af latin 'forfængelighed', afledn. af vanus 'tom'.

Almindeligt anvendte symboler er skrøbelige, let forgængelige eller flygtige ting som glas, porcelæn, nautiluspokaler, nødder, blomster, frugt, fisk, en udbrændende kærte, et ur eller sæbebobler.

Symbolerne kan hentyde til vita voluptaria (opulente opstillinger af kostbare genstande), vita activa (magtsymboler som krone, scepter, tiara eller bispehue, rustninger og våben) eller vita contemplativa (kranium, bøger, breve). Se også memento mori.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig