Vandreord er låneord, som er vandret fra sprog til sprog gennem mindst tre led, nemlig fra et donorsprog via et eller flere formidlersprog (primære modtagere) til et målsprog (den sekundære modtager).

Faktaboks

Etymologi

efter tysk Wanderwörter

Også kendt som

kulturord

Et eksempel er tyrkisk çaprak '(saddel)dækken', der via russisk tjaprak og polsk czaprag er lånt til tysk som Schaberacke og herfra til dansk som skaberak.

Vandreord overleveres i forbindelse med handel, folkevandringer, religionsskifte eller udbredelse af symbolik og talsystemer. Deres oprindelse er oftest omstridt, og udbredelsesmønsteret uklart. En del af det fælleseuropæiske ordforråd tilskrives kontakter mellem folkeslag i Middelhavsområdet i forhistorisk tid, fx stjerne, sølv, vin og økse samt talordene seks og syv. Andre er senere betegnelser for handelsvarer, ført til Europa ad karavaneruter i Centralasien eller ad søvejen fra Nærorienten, fx ingefær, kaffe, silke, sukker og te.

I den moderne civilisation opstår næppe nye vandreord, men derimod en anden type af importerede ord, såkaldte internationalismer. Det er fremmedord, som er strømmet fra et enkelt donorsprog næsten simultant ind i en stor mængde målsprog, fx computer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig