Vandcykel. Nederst starten på det afgørende heat i vandcykelkonkurrencen på Sortedamssøen i København 1.10.1916. Mange mere eller mindre fantasifulde konstruktioner har været prøvet i tidens løb. Mest udbredt er katamaranvandcyklen med to sæt pedaler og en styrepind i midten; den ses øverst i en mere afslappet scene fra Peblingesøen, ligeledes i København, i slutningen af 1990'erne.

.
.

Vandcykel, fladbundet båd, som drives frem vha. pedaler, der er forbundet til et drivhjul eller en skrue. En vandcykel blev opfundet af bådebyggerfirmaet Delarue i Paris i 1869. Siden er mange forskellige typer og konstruktioner opstået.

I nutiden er den især populær som udlejningslegetøj for børn og voksne i bademiljøer og ved strande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig