Vandbalance, hydrologisk regnskab over vandets kredsløb på Jorden. Vandbalance forudsætter, at der inden for systemet er en konstant vandmængde til stede. Forudsætningen anses for opfyldt, selvom der modtages vand via meteoritter og tabes vand ved fordampning til Verdensrummet. På selve kloden øges vandmængden ved vulkanisme og mindskes, fordi vand bindes i sedimenter. Ovennævnte bidrag er dog små i forhold til Jordens samlede vandmængde på 1,39 mia. km3, og de antages at opveje hinanden.

Vandet, der er fordelt i en række magasiner, fx i oceanerne og atmosfæren, indgår i et såkaldt hydrologisk kredsløb drevet af solenergi, hvor det flyttes fra et magasin til et andet. Vandbalancen, der kan opgøres for tidsperioder af forskellig længde, opstilles ofte årlig.

For Jorden som helhed skal nedbøren (N) være lig med fordampningen (F) på årsbasis. For et kontinent må N være lig med F plus den vandmængde, som strømmer af via vandløb eller grundvand (A). Ser man på kortere tidsrum, er det ikke sikkert, at al nedbør har nået at strømme af. Derfor vil vandbalancen se således ud: N = F+A+ΔR; det sidste led indeholder vand, som inden for den valgte tidsperiode befinder sig i magasiner på jordoverfladen, i jordbunden eller i grundvandet. Denne ligning, vandbalanceligningen, er en kontinuitetsligning, hvorved man kan kvantificere vandbalancen for alle systemer og tidsintervaller. Se også vand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig