Vandaks
Svømmende vandaks (Potamogeton natans) i en sø på Addit Hede i Midtjylland.
Vandaks
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Vandaks er en slægt af vandplanter i vandaksfamilien. Der kendes ca. 90 arter, som er udbredt i det meste af verden. I Danmark findes 21 arter, bl.a. svømmende vandaks (Potamogeton natans), der er almindelig i søer og vandløb i hele landet.

Faktaboks

Også kendt som

Potamogeton

Det er flerårige vandplanter med krybende jordstængel. Bladene er undervandsblade eller hos nogle arter med bladpladen svømmende i vandoverfladen. Blomsterne sidder kransstillede i aks, der under blomstringen enten hæves over vandet eller flyder i vandoverfladen.

Vandaks regnes blandt de vigtigste fødeplanter for en lang række dyr, ligesom en rig vandaksflora er karakteristisk for sunde ferskvandsøkosystemer. Nogle ganske få arter, heriblandt P. gayi fra det sydlige Sydamerika, anvendes af og til som akvarieplanter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig