Vandabe-hypotesen, den hypotese, at menneskets bygningstræk er tilpasset et liv i vand. Den britiske biolog og oceanograf Alister Hardy (1896-1985) skrev i en artikel i 1960, at menneskets fedtlag (som er helt ulig menneskeabernes) og veludviklede dykkerefleks kunne tyde på, at artens evolutionshistorie er nært knyttet til vand, og den britiske forfatter Elaine Morgan (1920-2013) videreudviklede og populariserede idéen i en række artikler og bøger, bl.a. The Aquatic Ape (1982) og The Scars of Evolution (1990; på dansk samme år som Udviklingens pris).
De fremhævede bygningstræk kan dog forklares på andre måder, hårmangel således som en tilpasning til forbedret varmeregulation under gang og løb, og fedtlagring som en tilpasning til uforudsigelige fødekilder.
Teorien nyder kun ringe anseelse blandt antropologer, der mener, at menneskets evolution foregik i savanne og skov, se menneske.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.