Vand-diamant-paradokset, betragtning, som bl.a. er blevet benyttet af Adam Smith til at påpege det ulige forhold, der kan være mellem den behovstilfredsstillelse eller nytte, man kan have af en vare, og den pris, man betaler for den. Således er vand billigt, men nyttigt, faktisk livsnødvendigt, mens diamanter er dyre, men helt unyttige (på Smiths tid kendte man ikke til industridiamanter). Det er samtidig ubestrideligt, at jo mere nytte, man kan have af en ting eller en indretning, desto mere er man villig til at betale for den. Paradokset blev afklaret i slutningen af 1800-t., da man skærpede nyttebegrebet ved at indføre begrebet grænsenytte.