valuta

Valuta, fællesbetegnelse for nationale pengeenheder. USA's valuta er således dollar (USD), Danmarks er kronen (DKK).

Langt de fleste af verdens ca. 200 nationer har deres egen valuta; 12 europæiske lande udskiftede dog 1.1.2002 deres nationale valuta med den fælles enhed euro (XEU), mens en række mindre lande i andre regioner har knyttet deres valuta fast til en førende internationalt anvendt valuta, normalt enten USD eller XEU.

Valutamarkeder, hvor ét lands penge omveksles til et andet lands, har eksisteret siden oldtiden.

Fx viser dokumenter fra Egypten og de oldgræske bystater, at forskellige valutaer blev omvekslet til indbyrdes kurser, der afspejlede det relative metalindhold i de udstedte mønter.

Efter Romerrigets opsplitning i et stort antal mindre valutaområder blev en stor del af alle transaktioner i Europa køb og salg af fremmed valuta, ofte kombineret med udlån.

Handel med fremmed valuta var af afgørende betydning for de tidlige faser af bankaktivitet, da middelalderens forbud mod renter af indenlandsk långivning — et forbud, som endnu i dag eksisterer i islamisk lovgivning — gav en stærk tilskyndelse til låneformer, der kunne omgå forbuddet.

Risiko ved transaktioner med valutaudlændinge blev et vigtigt alibi for aflønning af den aktivitet, som finansielle mellemmænd udøvede.

Selvom handel med fremmed valuta således allerede tidligt havde en delvis finansiel karakter, fulgte væksten i omsætning af valuta i høj grad udviklingen i den internationale handel.

I renæssancen blev venetianske og florentinske bankfolk på den baggrund pionerer i valutahandel, hvilket terminologien på valutamarkedet frem til i dag bærer præg af. Da Nederlandene blev en handelspolitisk stormagt i 1600- og 1700-t., flyttede en del af valutahandelen hertil og i 1800-t. videre til Storbritannien.

Omkring 2000 afspejlede over 95% af omsætningen af valuta rent finansielle transaktioner, mens kun lidt under 5% udsprang af den internationale handel med varer og tjenesteydelser.

Bank for International Settlements (BIS) foretager hvert tredje år en omhyggelig opgørelse af omsætningen på de internationale valutamarkeder. Den daglige omsætning nærmer sig 2000 mia. USD, ca. 17.000 mia. DDK, hvilket giver grund til tilbageholdenhed hos de pengepolitiske myndigheder mht. forsøg på direkte at påvirke kurserne gennem valutamarkedsinterventioner.

Valutamarkedet er i dag globalt og åbent 24 timer i døgnet. De tre største markeder er London, New York og Tokyo med næsten ²/₃ af den samlede omsætning, herefter kommer Frankfurt, Zürich, Singapore, Hongkong og Paris.

Dollaren har i hele efterkrigstiden været internationalt dominerende, om end dens betydning aftog noget i såvel privat som officiel anvendelse i forbindelse med øget ustabilitet i de vigtigste internationale valutakurser efter overgangen til flydende kurser fra 1973.

USA's finansielle markeder har stadig et forspring mht. likviditet, dybde og spændvidde af låne- og anbringelsesmuligheder, selvom der efter fremkomsten af euroen for første gang er skabt betingelser for at udvikle et alternativ til dollaren.

Der er betydelig træghed i den internationale anvendelse af nationale valutaer, ikke mindst som følge af stordrifts- og netværksfordele i valutaanvendelsen; én gang opnåede positioner udvandes kun langsomt. Det spiller herunder en vigtig rolle, at priserne på de vigtigste internationalt handlede råvarer, herunder olie, noteres i dollar.

Omkring halvdelen af alle transaktioner på det internationale valutamarked foregår spot, dvs. med øjeblikkelig udveksling (inden for to forretningsdage). Resten foregår i form af valutaoptioner, -terminskontrakter eller -swaps, helt overvejende som engrostransaktioner mellem større banker.

For at være i stand til at afdæmpe kraftige udsving i valutakurserne og evt. for at fastholde disse inden for annoncerede udsvingsgrænser over for en international hovedvaluta opretholder centralbankerne beholdninger af internationalt handlede valutaer.

Om fornødent kan en sådan valutabeholdning suppleres med kredittilsagn fra internationale private banker og internationale institutioner.