Valggeografi. Kortet viser Socialdemokratiets og venstrefløjens andel af stemmerne i valgkredsene (opstillingskredsene) ved Folketingsvalget 11.3.1998. Arbejderpartierne står stærkt i København og i store byer som Odense, Århus, Randers, Aalborg og Esbjerg og i det hele taget på Øerne og i Østjylland, mens de borgerlige partier dominerer i Vest- og Sydjylland og i Nordsjælland. Stemmernes fordeling afspejler den tidlige industrialisering i Østdanmark med dens udvikling af arbejderbevægelsen. I hovedstadsregionen markerer fordelingen den geografiske opsplitning af de sociale lag mellem vestegnen og nordegnen.

.

Valggeografi er en gren af valgforskningen, som vedrører kortlægning og analyse af valgresultater, fx den typiske tilslutning til politiske partier eller kandidater i forskellige valgkredse. I analyserne kan der inddrages anden befolkningsstatistik fra fx folketællinger. Valggeografien, der hører til den ældste tradition inden for valgforskningen, kan føres tilbage til André Siegfrieds (1875-1959) kortlægning af vælgeradfærd i Frankrig 1913 og Herbert Tingstens analyser af svenske forhold fra 1937.

Analyse af valggeografiske data, såkaldt økologisk analyse, kan bruges til at identificere homogene politiske regioner samt til at finde sammenhænge mellem sociale forhold og politisk adfærd. Der er udviklet særlige metoder til at drage slutninger fra økologiske sammenhænge til individuelle sammenhænge, såkaldt økologisk inferens. Fx kan man vha. valggeografiske data estimere individuelle vælgervandringer mellem partierne, samt hvordan de forskellige erhvervsgrupper har stemt; de forskellige metoder for økologisk inferens og resultaternes gyldighed er dog omstridte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig