Vakuole, membranafgrænset hulrum i cellens cytoplasma hos protister (encellede dyr) som fx ciliater, dyriske ferskvandssvampe (se svampe) og planter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet vakuole kommer af fransk vacuole 'hulrum', dim.afledn. af latin vacuus 'tom'.

De fleste protister har en eller flere fordøjelsesvakuoler, hvori næringsholdigt materiale nedbrydes af enzymer. Fordøjelsesvakuoler dannes, ved at cellen optager materiale fra omgivelserne (fagocytose) ved mekanismen endocytose, hvorefter den dannede vakuole smelter sammen med lysosomer, se celle (cellens synteseapparat). Efter nedbrydning af næringsstofferne udskilles resterne i en affaldsvakuole ved eksocytose.

Ferskvandslevende protister og svampe har desuden kontraktile vakuoler, der indgår i osmosereguleringen. Hos disse organismer trækkes vand ind i cellen ved osmose som følge af den højere koncentration af opløste salte og molekyler i cellernes indre. Det overskydende vand udskilles fra en, evt. flere kontraktile vakuoler, der med mellemrum forbindes med celleoverfladen og trækker sig sammen.

Hos planter udgør vakuolen normalt den største del af cellens volumen. Vakuolens membran, der hos planter betegnes tonoplasten, regulerer vand- og stoftransporten mellem vakuole og cytoplasma, hvilket har betydning for cellens saftspænding. Vakuolens indhold, cellesaften, består af en vandig opløsning af salte og organiske stoffer, herunder specielle planteindholdsstoffer som alkaloider og garvestoffer, og der kan være krystaller af calciumoxalat (se krystalcelle). Plantecellens vakuole er normalt opdelt af cytoplasmastrenge; opdelingen er ekstrem i modne frø, hvor protein findes som oplagsnæring i mange små kugleformede vakuoler, aleuronkorn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig