Völkisch var en højreradikal, tysk-nationalistisk, racistisk og antisemitisk bevægelse, der vandt stor indflydelse i Tyskland og Østrig i årene efter 1. Verdenskrig.

Faktaboks

Etymologi

folkelig - af det tyske Volk, 'folk'

Et folk af fælles afstamning

Völkisch betyder 'folkelig' på tysk. Mens 'folkelig' hos fx N.F.S. Grundtvig henviser til et menneskeligt fællesskab, der på tværs af klasser holdes sammen af fælles kultur og sprog, er det folk, som det tyske ord völkisch henviser til, defineret ved fælles afstamning, altså forestillingen om, at et biologisk, genetisk fællesskab ('race') er grundlæggende for både samfundet og det enkelte menneskes adfærd og værdi.

Højrenationalistisk vision

Tillægsordet völkisch blev fra slutningen af 1800-tallet brugt i højrenationalistiske kredse som en fortyskning af 'national'. Begrebet betegnede i disse kredse både visionen om et samfund, der blev bestemt af fælles racetilhørsforhold, og de bevægelser og organisationer, der kæmpede for at virkeliggøre denne vision. Visionen skulle virkeliggøres ved at udgrænse mennesker, der blev anset for at tilhøre 'fremmede racer'. Afgrænsningen fra andre folk og særligt udgrænsningen af jøder stod centralt for völkische tænkere og propagandister.

Antisemitisk nationalisme

Fra 1920'erne betegnede völkisch en radikal, antisemitisk nationalisme, fælles for Adolf Hitlers NSDAP, det tyske konservative parti Deutschnationale Volkspartei DNVP og de privathære (frikorps), der blev dannet af afmønstrede befalingsmænd og soldater efter 1. Verdenskrig.

Dolkestødslegenden

De forskellige völkische grupperinger var bl.a. uenige om, hvorvidt kristendommen eller nyhedenske, 'germanske' forestillinger skulle indgå i idégrundlaget. Enige var de derimod om 'dolkestødslegenden', dvs. forestillingen om, at den tyske hær i virkeligheden var ubesejret, men i 1918 var blevet faldet i ryggen af hjemmefronten – især af jøder, kommunister og kvinder, hvis indsats i krigsøkonomien efter påstanden ikke havde været god nok.

Et folk er defineret af racetilhørsforhold

Grundtanken hos die Völkische var, at troskaben over for ens eget folk er livets højeste lov. Dette folk er defineret af racetilhørsforhold, og forskellige folkeslag vil altid have konkurrerende interesser. Folket er udgangspunktet for al politisk handlen – ikke staten, ikke nationen i bredere kulturel eller juridisk forstand og slet ikke overnationale institutioner eller fænomener som Folkenes Forbund, Den katolske Kirke eller jødedommen.

Afvisning af menneskerettigheder

Völkische tænkere afviste således de universelle menneskerettigheder og påstod, at forskellige folk havde forskellige rettigheder, og de frakendte visse folk – særligt jøderne – retten til at eksistere. De talte for af forbyde 'raceblanding' og 'rense' det tyske folk biologisk ved hjælp af racehygiejniske forholdsregler såsom ægteskabsforbud og (tvangs)sterilisering. Der går således også en lige linje fra bevægelsens teorier til udryddelsen af 6 millioner europæiske jøder under Holocaust.

Deutscher Hochschulring

Mens den halvmilitære SA-organisation under Ernst Röhm var en bred folkelig manifestation af den völkische tanke, udviklede der sig i den højreorienterede studenterorganisation Deutscher Hochschulring (DHR) og i SS en elitær og nyhedensk variant af bevægelsens ideologi. DHR kom i løbet af Weimar-republikken til at omfatte over halvdelen af de studerende ved de tyske universiteter og fik allerede i 1922 jøder udelukket af de tyske studenterorganisationer.

Werner Best

En række ledende medlemmer i Deutscher Hochschulring kom senere til at indtage høje magtpositioner i Nazi-Tyskland, ikke mindst i SS. En af de førende völkische teoretikere var juristen Werner Best, der i 1930'erne var organisations- og personalechef i den nazistiske efterretningsorganisationen Sicherheitsdienst og i Gestapo og 1942-1945 som SS-general det tyske riges befuldmægtigede i Danmark.

Völkische og nazistpartiet

De fleste Völkische sluttede sig efterhånden til nazistpartiet NSDAP, men mindre völkische grupperinger, der havde afvigende opfattelser inden for det højreekstremistiske spektrum, blev overvåget og til dels forfulgt af det nazistiske regime eller sank efterhånden ned i uvirksomhed.

Efter Nazitysklands sammenbrud

Efter Nazitysklands sammenbrud blev nazismen og forskellige andre völkische bevægelser forbudt, og begrebet völkisch gik af brug. Tankegodset levede dog videre i subkulturer og dele af populærkulturen i både Vest- og Østtyskland, ligesom forestillingen om 'folket' som et biologisk, afstamningsmæssigt fællesskab også levede videre i bredere befolkningslag.

Den tyske Forbundsrepublik

I Den tyske Forbundsrepublik opstod der flere bevægelser og partier med völkisch idégrundlag, rækkende fra Deutsche Reichspartei (1950-1965) og dele af Reichsbürger-bevægelsen (fra 1980'erne og frem) til Alternative für Deutschland (grundlagt 2013). AfD's talskvinde fra 2013-2017, Frauke Petri, talte således åbent for at rehabilitere begrebet 'völkisch'.

Uden for det politiske felt

Uden for det politiske felt har völkische forestillinger holdt sig i brede kredse, ikke kun i Tyskland. De findes i populærkulturen, bl.a. i fantasy-litteratur som J.R.R. Tolkiens "Ringenes herre" og i dele af Heavy Metal-musikken. De er også med til at danne baggrund for den politiske modstand imod indvandring og kritik af EU, som siden omkring år 2000 har vundet stigende udbredelse i mange lande, og for den højreorienterede kritik af menneskerettighederne og de internationale organisationer, der har med håndhævelsen af disse at gøre.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig