væsen - en tings essens eller kerne

Væsen, (lat. essentia), en tings essens eller kerne, den eller de egenskaber, som den nødvendigvis må have og således ikke kan miste, uden at den dermed ophører med at være sig selv. Siden Aristoteles har det været almindeligt at skelne mellem væsentlige (essentielle) og uvæsentlige (accidentelle) egenskaber: Det er væsentligt for en fodboldkamp, at den foregår i tid og spilles med en bold, men uvæsentligt, at den ender 4-0.

I filosofien er det omstridt, hvad man nærmere skal forstå ved en tings væsen, og om noget sådant overhovedet findes. I ældre filosofi var der en tendens til at opfatte væsenet som en særskilt "ting", der befinder sig på et andet virkelighedsniveau end de almindelige, individuelle genstande i tid og rum.

Platons idélære er et markant udtryk for denne tendens. Delvis som reaktion mod denne opfattelse, der ud over at "fordoble" verden også gør det nødvendigt at tillægge mennesket en særlig oversanselig evne til væsenserkendelse, har mange senere filosoffer afvist, at væsener har objektiv eksistens. Ifølge nominalismen er et væsen blot udtryk for sproglige sammenhænge; det beror på vore konventionelle begrebsdefinitioner.

Dette synspunkt var udbredt i det meste af 1900-tallet, men i de seneste årtier har teorien om, at væsener har objektiv eksistens, opnået fornyet popularitet, delvis som følge af en generel vending bort fra sprogfilosofi og positivisme og hen i retning af en realistisk metafysik (realisme).

Mange filosoffer accepterer i dag John Lockes sondring mellem real- og nominalessens, dvs. mellem en tings egen, eventuelt skjulte grundbeskaffenhed og de "overfladiske" kendetegn, ud fra hvilke vi almindeligvis klassificerer den. Det er blevet almindeligt at tale om "naturlige klasser", fx dyreracer, hvis medlemmer trods forskellig fremtræden har en fælles genetisk grundstruktur.

Saul Kripke har argumenteret for, at vand nødvendigvis må være H2O, selvom dette kun kan erkendes ad empirisk vej. Væsensbegrebet er således blevet løsrevet fra den rationalistiske erkendelsesteori, som det traditionelt har været knyttet til.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig