værneting

Artikelstart

Værneting er regler om domstoles stedlige kompetence, dvs. hvilken af flere domstole med samme saglige kompetence (byretter eller landsretter) der skal behandle en retssag. Efter Retsplejeloven skal borgerlige sager som udgangspunkt anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har hjemting; i reglen den retskreds, hvor den pågældende har bopæl. I en række tilfælde kan sagen anlægges i andre retskredse (undtagelsesværneting), bl.a. sager mod en statslig myndighed (se statens værneting). Værnetingsreglerne kan i borgerlige sager fraviges ved aftale mellem sagens parter. I straffesager skal hovedforhandlingen som hovedregel foregå ved retten i den retskreds, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedets værneting). Se også internationale værnetingsregler.

Værnetingsreglerne i Retsplejeloven:

Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, jf. Retsplejelovens § 239

Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor, jf. Retsplejelovens § 240.

Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger, jf. Retsplejelovens § 241.

Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes, jf. Retsplejelovens § 242.

Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået, Jf. Retsplejelovens § 243.

I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting, jf. Retsplejelovens § 244.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig