værnepligt

Artikelstart

Værnepligt, pligten til personligt og fysisk at bidrage til landets forsvar, som "enhver dansk mand er undergivet" (Værnepligtsloven § 1). Værnepligten indtræder det år, den værnepligtige fylder 18, og ophører ved det fyldte 50., for befalingsmænd dog ved det fyldte 60. år.

Med muligheden for at aftjene ikke-militær værnepligt, fra 1916 som militærnægter, fra 1940 i redningsberedskabet (Civilforsvaret) og fra 1970 ved bistandstjeneste i ulande, har værnepligten udviklet sig til en slags personlig tjenestepligt over for staten.

1788-1848 påhvilede værnepligt alene mandlige indbyggere af bondestand. Almindelig værnepligt gældende for alle danske mænd praktiseredes første gang med de ekstraordinære indkaldelser i september 1848 og stadfæstedes det følgende år med Værnepligtsloven og Grundloven.

Tjenestetiden er i fredstid fire måneder, hvor styrken, 4200 årligt (pr. 2012), uddannes til løsning af opgaver i totalforsvarsregi. Uddannelsen omfatter bl.a. bevogtning, rednings- og miljøuddannelse samt brandbekæmpelse. Efter denne, som også kan gennemgås af kvinder, der aftjener frivillig værnepligt, indgår de pågældende i totalforsvarsstyrken, jf. totalforsvar. Forsvarets Personeltjeneste opgør forsvarets behov for værnepligtige og indkalder til tjeneste i forsvaret.

Militærnægtere

Hvis en person af samvittighedsmæssige grunde ikke ønsker at opfylde sin værnepligt, kan den omsættes til en forpligtelse til at udføre arbejde (se civil værnepligt), der ikke er i strid med den pågældendes overbevisning. At nægte at udføre både militærtjeneste, tjeneste i Beredskabskorpset og civil værnepligt blev tidligere straffet med fængsel i samme tidsrum som tjenesten, som nægtedes udført. Siden 1995 er personer, som ikke vil aftjene værnepligt, fx medlemmer af Jehovas Vidner, blevet straffet med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig