værlinger

Værlinger. 1 Gulspurv (Emberiza citrinella), Europa og Vestasien. 2 Klippespurv (E. cia), Middelhavsområdet og dele af Asien. 3 Laplandsværling (Calcarius lapponicus), cirkumpolart udbredt i Arktis. 4 Hvidstrubet spurv (Zonotrichia albicollis), Nordamerika. 5 Mørkøjet junco (Junco hyemalis), Nordamerika. 6 Peruviansk bjergfinke (Phrygilus punensis), Andesbjergene. 7 Indigofinke (Passerina cyanea), Nordamerika. 8 Pragtlærkefinke (Sporophila caerulescens), han og hun, Sydamerika. Indigofinken hører til underfamilien Cardinalinae, de øvrige til Emberizinae.

.

Gulspurv. Han tv., hun th.

.

Værlinger, Emberizidae, familie af spurvefugle og i snævrere forstand underfamilien Emberizinae; den anden underfamilie er Cardinalinae (se kardinaler). Værlinger er nærtbeslægtede med skovsangere, tangarer og trupialer, og afgrænsningen mellem nogle af disse grupper er vanskelig. Værlinger (Emberizinae) omfatter den store slægt Emberiza med 37 arter i Europa, Asien og Afrika samt nogle få andre slægter i Asien og to cirkumpolare nordlige arter; langt den største formrigdom, med over 50 slægter, findes imidlertid i Amerika.

Faktaboks

etymologi:
Ordet værling er dim.afledn. enten af vejr eller vår, egl. 'små vejrbebudere' eller 'små vårbebudere'.

Værlinger måler 10-20 cm og har et kort, kegleformet næb; hos Emberiza findes en knude på overnæbbets ganeflade, og undernæbbet er vinklet nedad. De fleste værlinger er primært frøædende, men hos mange opfødes ungerne helt eller delvis med insekter og andre leddyr. Værlinger findes i næsten alle landskabstyper, men undgår som regel tæt, lukket skov. De fleste er territoriale og yngler i par. Reden er skålformet, hos nogle amerikanske arter dog lukket, og bygges lavt i vegetation eller på jorden. Kuldet er på 2-7 æg og ruges af hunnen eller af begge mager, og hos de allerfleste arter deltager begge køn i ungefodringen.

I Danmark forekommer snespurv, gulspurv, rørspurv og bomlærke almindeligt som ynglefugle og/eller træk- og vintergæster, mens hortulan er en fåtallig trækgæst. Laplandsværlingen (Calcarius lapponicus), der er cirkumpolart udbredt på den arktiske tundra, er ligeledes en fåtallig trækgæst, som i ringe tal også kan findes overvintrende på strandenge. Som sjældne gæster fra nordøst er pileværling (E. rustica) og dværgværling (E. pusilla) hver truffet over 40 gange. Derudover er en række arter fundet enkelte gange i Danmark, men for flere af dem er det uklart, om de er kommet til landet ved egen hjælp; det drejer sig om gærdeværling (E. cirlus), klippeværling (E. cia) og hætteværling (E. melanocephala) fra Sydeuropa, gulgrå værling (E. cineracea) fra Tyrkiet/Iran, hvidkindet værling (E. leucocephalos) fra Asien, gulbrystet værling (E. aureola) fra Finland og Rusland samt de nordamerikanske hvidstrubet spurv (Zonotrichia albicollis) og mørkøjet junco (Junco hyemalis).

Hør gulbrystet værling:

Hør dværgværling:

Hør laplandsværling:

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63619/=26941123.wmv")

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig